jellingfs

Historien bag fodbolden i Jelling og omegnUdskriv side

   

Har du gamle billeder af din bedstefar i old school shorts og sømbeslåede fodboldstøvler?
Har du sjove anekdoter fra en kamp i Hvejsel i 1965?
Eller har du det totale overblik over fodboldens udvikling i Jelling og omegn?

Kort sagt: Kan du bidrage til, at vi på denne side kan fortælle om fodboldens historiske udvikling frem til det, der i dag er Jelling fS Fodbold, så hører vi gerne fra dig.

Kontakt Flemming Linnebjerg på linnebjerg@jellingnet.dk - Telefon 7587 0544

eller Per Falborg på
falborg@hotmail.com - Telefon 7587 2800

 
   

Fodbold siden 1900

Man har i mange år ment, at fodboldklubben i Jelling blev stiftet i 1904. Men i lokalhistorisk "Årsskrift 2001" blev det påvist at der er spillet fodbold under Håndværkerforeningen i 1900 og Boldklubben FREM blev stiftet i 1902.

Jelling forenede Sportsklubber er stiftet den 12. oktober 1966 ved en sammenslutning af Jelling Boldklub, Hvejsel Skytte, Gymnastik- og Idrætsforening og Kollerup-Vindelev Skytte Gymnastik- og Idrætsforening. Hver af de 3 foreninger har en lang historie bag sig. 
(kilde: www.jyskfodboldhistorie.dk)

Læs mere om Jelling ældste fodboldhistorie her på jyskfodboldhistorie.dk

 

 
   
Flere glimt fra historien

I anledning af Jelling forenede Sportsklubbers 25 års jubilæum 12. oktober 1991 udgav JfS hæftet "Sportens historie gennem 125 år i Jelling Kommune".
Heri handler 10 sider om fodbolden i Jelling. Du kan se dem her:

"Frem" blev til Jelling Boldklub
(Om udviklingen fra 1904 til 1971)

Referat fra en kamp mellem Jelling og Grejs
(Sandsynligvis fra 40'erne eller 50'erne)

Olympisk finale i Rom og jysk finale i serie V
(En beretning fra Jellings mest berømte fodboldspiller, Tommy Troelsen)