jellingfs

U18-pigerne klar til semifinalen

JfS Fodbold Nyheder
21. juni 2011 - 01:00 af: Per Falborg

3-0 over TMG i første JM-kamp. Jelling skal nu møde Fredericia i semifinalen torsdag aften på hjemmebane.




U18-piger A, JM-kvartfinale:
Jelling-TMG 3-0 (3-0)
1-0 Maibritt Bjerrum (8. minut), 2-0 og 3-0 Kathrine Haumann (15. og 28.)

Jellings U18-piger er klar til semifinalen om det jyske mesterskab i A-rækken.
Billetten blev indløst med en 3-0 sejr over TMG (Testrup/Mårslet) mandag aften på Jelling Stadion.

Sejren blev grundlagt med to mål i det første kvarter - efter at TMG var startet bedst og havde ramt stolpen efter fem minutter.
Det blev også 3-0 i en første halvleg, hvor Jelling-pigerne i perioder leverede rigtig flot angrebsspil - og påpasseligt forsvarsspil. Især var Stine Hviid sat på hårdt arbejde over for TMG's fantastisk farlige venstrekant, men hun løste opgaven perfekt - godt bakket op af Camilla Melgaard.

I anden halvleg koncentrerede Jelling sig mest om at forsvare føringen mod det ganske imponerende unge TMG-hold, der ikke på noget tidspunkt holdt op med at slås for deres chance.

Kampens spiller på Jelling-holdet blev Kathrine Haumann, som især i første halvleg var lynende farlig.

I semifinalen venter Fredericia KFUM/fF, som kommer til Jelling på torsdag 19.00.



0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar