U15-drengene sluttede sæsonen med uafgjort JfS Fodbold Nyheder 13. juni 2010 - 18:41 af: Mette Heidemann Kampen mod Billund endte 4-4, efter at føringen havde skiftet flere gange. Dermed bliver det til en tredjeplads til Jelling i forårssæsonen. | | | | | | | | | | | | | | | | |
U15-drenge B:
Jelling-Billund 4-4 (1-2)
Forårssæsonen for Jellings U15-drenge sluttede søndag med en 3. plads i puljen efter 55 mål i 10 kampe (32 den rigtige vej!), 5 sejre, 4 uafgjorte og et enkelt nederlag.
Og dagens kamp mod Billund føjede sig til rækken af uafgjorte, selv om det midt i kampen længe så ud til en Billund-sejr og i slutningen af kampen var umådelig tæt på en Jelling-sejr. Og med den spilfordeling er 4-4 nok et ganske fair resultat - også selv om det betød, at Billund-drengene tog hjem med puljens 2. plads.
Jelling stillede med 11 mand og uden udskiftere, så trængslen på bænken var til at overse. Afbud fra Mads Bendixen og en skadet Frederik Poulsen betød også, at nogle spillere fik andre pladser end de sædvanlige.
På trods af det startede bedst, offensivt fremme i skoene og på bolden - og 1-0 til Jelling efter 7-8 minutters spil, hvor Claes satte hovedet på et indlæg fra Mads Ole.
De næste 20 minutter stod der stort set Jelling på, med masser af godt spil på hele banen og ind imellem ganske lækre kombinationer. Men målchancer var der nu ikke voldsomt mange af.
Heller ikke til modstanderne, men 5 minutter før pausen udlignede Billund på en høj bold, som svævede over Holger og op i højre hjørne.
Det gav blod på tanden, så tre minutter senere bragte Billund sig foran 2-1 - og Jellings drenge så noget slukørede ud i pausen.
2. halvleg startede ikke meget bedre - efter et par minutter stod der 3-1 til Billund. Men så blev indskiftede Johannes efterhånden varm, og det satte fart over feltet fra midtbanen og frem. De næste 15 minutter gav tre scoringer - og pludselig var kampen vendt!
Johannes stod for reduceringen til 2-3 og lagde gode afleveringer ind over feltet til mange af de andre. Lasse havde mest held, slidstyrke og dygtighed i støvlerne og panden med scoringer til 3-3 på langskud og umiddelbart efter med hovedet til 4-3. Og hovedet holdt trods sammenstød med målmanden.
Så alt tegnede faktisk lyst, og det så meget længe ud til en sejr, trods en del forsøg fra Billund, som aldrig gav op. Og det gav pote helt i slutningen af kampen, hvor det lykkedes gæsterne at udligne til 4-4.
Og sådan endte også denne kamp med et enkelt point. Ærgerligt, når man godt kunne have fortjent mere!
Til efteråret hedder det så U17-fodbold for alle de nuværende spillere og de få tilbageværende 94ere. Der er for få af både 94ere, 95ere og 96ere til at stable hold på benene, så de slår kræfterne sammen - og nogle får nok brug for både rugbrød og havregrød i sommerferien for at matche den mere fysisk kontante spillestil blandt de lidt større. Se stillingen i rækken her. | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |