jellingfs

Syvende sejr på stribe

JfS Fodbold Nyheder
1. juni 2010 - 22:12 af: Per Falborg

U15-pigerne manglede topscorerne, så Maibritt Bjerrum påtog sig ansvaret som dobbelt målscorer i 2-0 sejren i Tilst.



U15-piger A:
tst/Sabro-Jelling fS 0-2 (0-1)
0-1 Maibritt Bjerrum (18. Assist: Klara Lindbjerg)
0-2 Maibritt Bjerrum (67. Direkte på hjørnespark)


Også i sæsonens syvende kamp blev det til sejr til Jellings U15-piger i A-rækken.
2-0 blev cifrene i udekampen i Tilst i en mere end godkendt indsats, hvor spillet over hele banen var langt bedre end i de foregående kampe.
Holdets to mest scorende, Sofie Lundbæk og Rikke Sejr, var ikke med. Men så påtog Maibritt Bjerrum sig i stedet ansvaret som målscorer og matchvinder:
Midt i første halvleg gjorde hun det 1-0 på et fornemt centerforward-mål efter en meget flot aflevering fra Klara Lindbjerg. Og få minutter før tid scorede hun direkte på hjørnespark.

Imellem de to mål var Jelling helt spilstyrende men kunne ikke "lukke sækken" mod et flot kæmpende hjemmehold, som nægtede at overgive sig og ind imellem var farlige på kontraangreb.
Men stor ros til hele Jelling-holdet, som både arbejdede godt og i perioder leverede flot positionsspil. Endda selv om mange stadig havde festival i kroppen, og alle var ekstra presset af, at der kun var én udskiftningsspiller i Tilst.

Ved den efterfølgende afstemning om kampens spiller var der dødt løb mellem Maibritt Bjerrum og "hele holdet", som fik seks stemmer hver.

Allerede lørdag formiddag 11.00 mødes de to hold igen i den omvendte kamp på Jelling Stadion.

Se stillingen i rækken her.


0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar