jellingfs

Sikker sejr til U15-pigerne i sæsonpremieren

JfS Fodbold Nyheder
8. april 2010 - 21:52 af: Per Falborg

Jelling-pigerne lagde fint fra land i forårssæsonen med 4-0 på udebane mod Hedensted.



U15-Piger A:
Hedensted IF-Jelling fS 0-4 (0-2)
0-1 Sofie Lundbæk (20.)
0-2 Sofie Lundbæk (25.) Assist: Maria Hansson
0-3 Rikke Sejr (59.) Assist: Sofie Lundbæk
0-4 Maibritt Bjerrum (67.) Assist: Sofie Lundbæk

Der var den ventede klasseforskel, da Jellings U15-piger åbnede forårssæsonen i A-rækken med en 4-0 sejr i Hedensted.
Mens Jelling-pigerne er "rykket ned" fra efterårets Mesterrække, er Hedensted rykket op i forårets A-række ved i efteråret at blive nummer 1 i det, der dengang var A-rækken.
Men siden da har Hedensted mistet to af sine bedste spillere, der er rejst til Vejle Boldklub, og det var ikke meget, Hedensted kunne stille op mod Jelling-pigerne.
Ikke fordi hjemmeholdet på nogen måde gav op på forhånd: De kæmpede eksemplarisk, og på en både meget hård og meget smal (!) bane havde Jelling svært ved at veksle spil-overtaget til målchancer i de første 20 minutter.
Men så scorede Sofie Lundbæk et perlemål, da hun vippede bolden helt op i det korte hjørne, og så var der hul på bylden.
Få minutter senere blev det 2-0, da Maria Hansson lagde en perfekt aflevering for fødderne af Sofie Lundbæk, som havde overskud og koldblodighed til roligt at placere bolden ved den ene stolpe.
Faktisk kunne Sofie have scoret hattrick, men sparkede et straffespark - begået mod hende selv - på overliggeren.

Efter pausen fik Hedensted ny luft og lagde i perioder et mindre pres på Jelling-forsvaret, men her lukkede Cecilie Andersen, Anna Corneliussen, Camilla Melgaard og Trine Skov godt af, når det var nødvendigt.
Og i de sidste 10 minutter lagde Rikke Sejr og Maibritt Bjerrum låg på kampen med iskolde forward-scoringer til 3-0 og 4-0.

Kampens spiller blev Anna Corneliussen, som både stod solidt i forsvaret og gik fint med i angrebsopbygningen. Det udløste seks stemmer fra holdkammeraterne. Sofie Lundbæk fik fire stemmer.

Se stillingen i rækken her.


0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar