Sønderjyder var for stærke for Jellings oprykkere JfS Fodbold Nyheder 18. august 2011 - 16:57 af: Per Falborg Mange lyspunkter i kvindernes sæsondebut i serie 1, men slutresultatet blev en fortjent sejr til Sønderborg på 3-1. | | | | | | | | | | Fotos: Søren Fjordside | | | | | | | |
Kvinder, serie 1:
Jelling-Sønderborg Fremad 1-3 (1-1)
Mål for Jelling: Mie Thychosen (straffespark)
HVIS nu Mie Thychosen havde scoret på et af sine to kanonskud lige før pausen...
Eller HVIS nu Maja Kruse havde drejet bolden op i hjørnet i stedet for på overliggeren i 2. halvleg...
Eller HVIS nu Karin Skjoldemose havde leveret endnu en superredning...
...ja så havde Jelling-kvinderne måske fået point i sæsonens første kamp efter oprykningen til serie 1.
Nu blev det til et 1-3 nederlag mod Sønderborg, og det var der nok ikke så meget at sige til, hvis man skal være helt ærlig.
Sønderjyderne vandt ligesom Jelling deres serie 2-række suverænt i foråret, og kom til Jelling med et uhyre homogent og sammenspillet hold, der var stærkt besat på alle pladser.
Jelling, derimod, stillede uden træningskampe - men med en sammenbragt flok af seks nyoprykkede førsteårs-seniorer, to piger fra årgang 95 som egentlig er to år for unge til serie 1, fire "let rutinerede" med et par års erfaring som seniorspillere - samt de "meget rutinerede" kræfter i skikkelse af Mie Thychosen og keeper Karin Skjoldemose.
Der var dog masser af lyspunkter i Jelling-kvindernes indsats, da de først havde brugt 20-25 minutter på at ryste sommerferien ud af kroppen. I den periode havde Sønderborg i perioder nærmest løbet rundt med hjemmeholdet, og kun en sammenbidt fighterindsats af Jelling over hele banen - ikke mindst af holdets ældste, Karin Skjoldemose, og en af de yngste, Camilla Melgaard - holdt Sønderborgs score nede på et enkelt mål, sat ind i det 10. minut.
Efterhånden kom Jelling meget mere med i kampen, og da Mie Thychosen blev sat på banen, var der endda i en periode et mindre spil-overtag til de orange. Desværre diskede Sønderborg-målmanden op med hele to fantastiske refleks-redninger på kanonskud fra Mie. Men da de to stod over for hinanden ved et straffespark, dømt for hånd på bolden, var der ingen tvivl: Udligning til 1-1 lige inden pausen og fornyet selvtillid i Jelling-lejren i pausen.
Jelling fortsatte det optimistiske spil i 2. halvleg, hvor både Maja Kruse, Kaja Borup og Line Christensen havde pæne chancer, men ikke held.
Og derfor kunne Jelling ikke svare igen på de to flotte mål, Sønderborg scorede i det 55. og det 75. minut.
Men ingen tvivl om, at Jelling-kvinderne lærer mere af sådan en kamp end af en 14-1 sejr i serie 2!
Muligvis bliver det ikke til mange sejre i serie 1 i dette efterår. Men muligheden er der hver gang, hvis Jelling igen spiller med samme energi, humør og optimisme - og samtidig bliver lidt dygtigere for hver kamp.
Næste modstander er Vejle Boldklub i VB-Parken på lørdag 16.00. Se stillingen i rækken her. | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |