Pointfattig start for serie 2-holdet JfS Fodbold Nyheder 11. april 2010 - 11:30 af: Christian Thorne Klubbens førstehold har produceret masser af chancer i sæsonens første to kampe, men har stadig et grimt 0 på pointkontoen. | | | | | | | | Opvisningsbanen var ikke meldt klar, så i opgøret mod HA85 lørdag den 10. april måtte Jellings bedste hold for en gangs skyld spille en turneringskamp på Flyveren. | | | | | | | |
Serie 2, herrer:
Nr. Snede-Jelling 2-1
Jelling-HA85 2-3
Sæsonen er skudt i gang og vi har spillet 2 runder af forårets turnering i serie 2.
Status er så kedeligt som 2 kampe og et stort rundt 0 ud for point. Ikke den bedste start vi kunne ønske os, men faktisk den værste. Dog er der masser af opmuntring at finde i de to nederlag. Trods alt. Resultaterne lyver lidt, for vi har faktisk produceret chancer nok til, at det kunne have set meget bedre ud, men som i efterårsturneringen, så skal vi åbenbart bruge mange chancer for at score.
Noget der også hænger ved er, at vore modstandere kan være helt sikre på, at score mod Jelling. I min "regeringstid" som træner i klubben er det i en turneringskamp (16 styk nu) endnu ikke lykkedes at holde nullet. Lidt af en bedrift. Tidligere har jeg oplevet, at mit mandskab "holdt nullet" i de 5 første turneringskampe og at modstanderen første gang fandt vej til vort net i anden halvleg af sjette kamp. Jeg tror vi skal have kigget vores defensiv efter i sømmene - med en lup.
Vi kan modsat glæde os over, at vi i alle kampe har formået at score. Så vort publikum går aldrig hjem uden at have set en kasse.
Vores første kamp i Nr. Snede tabes 2-1. Nr. Snede kommer bedst fra start og kort inde i kampen er de foran. Efter ca. 20 minutter er det dog vort hold der er bedst. Og det er vi resten af kampen. Vi har 3 rigtig store muligheder i første halvleg til at udligne, men nok engang udstilles skarpheden. I anden halvleg får vi udlignet efter en aftalt standardsituation. Allan Lind får a-la Mikkel Beck snittet Henrik Basses præcise indlæg. I de døende minutter oplever Nr. Snede et sandt pres-helvede, hvor vi producerer masser af chancer. Man fatter næsten ikke de bliver brændt. Og så er fodbold så herlig, vidunderlig, træls - at Nr. Snede scorer i kampens 3. overtidsminut. Aldrig har jeg som træner været så skuffet. Spillerne ligeså.
I anden kamp skulle det ufortjente nederlag gå ud over HA85. Igen producerer vi fint med chancer, men hold da fast hvor var vores modstander effektive. De får 3 reelle scoringsmuligheder og udnytter dem alle. Kenneth Faber er desværre ikke helt fokuseret ved deres første mål, som de sender ind direkte på frispark. Men stakkels Faber får egentligt aldrig rigtig chancen for at spille sig tilbage i kampen. De har yderligt 2 afslutninger, hvor han er uden mulighed.
Bagud 3-0 viser vi tænder og kæmper hårdt for at tage point. Det bliver til mål af Allan Lind og Anders Barkholt - og yderligt skud på stolpe og overlægger. Vi taber 3-2 på en dag, hvor vi ellers er klar i hovederne og yder 100%, men hvor banens beskaffenhed og vindens styrke desværre ikke er en fordel for vort spil.
Vi ser frem til bedre baner - ikke det skal være en undskyldning, men nærmere en del af en forklaring. For vi ved godt hvad vi er bedst til.
Vi ser frem til mødet på udebane mod Hornsyld lørdag 17/4 kl. 14.00. Vi har brug for point nu, så kom gerne og støt os i forsøget!!! Se stillingen i rækken her. | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |