jellingfs

Ny struktur er tæt på virkeligheden

JfS Fodbold Nyheder
14. maj 2010 - 21:03 af: Flemming Linnebjerg

Mange har sagt ja til at påtage sig konkrete opgaver i Jelling fS Fodbold, så fodboldafdelingen kommer til at fungere endnu bedre. I midten af juni indkaldes til et informationsmøde.


På den seneste generalforsamling i fodboldafdelingen i Jelling fS var der blandt andet tale om en ny struktur.
En struktur som skærer fodboldlagkagen ud i mindre stykker, hvilket så indebærer, at der skal findes flere personer.
Idéen med at skære kagen i mindre stykker var at lave mere overskuelige og konkrete opgaver for de frivillige ledere i fodboldafdelingen. Det er lettere at sige ja til en konkret opgave, som man med sikkerhed ved ikke tager det meste af en arbejdsuge at klare.
Modtagelsen af den nye struktur har da også kun været positiv. Alle modtog henvendelsen om at bidrage til en god og velfungerende fodboldafdeling yderst positivt, og der er nu navne på alle de konkrete arbejdsopgaver, som bestyrelsen i første omgang listede op.
Når Jelling Musikfestival 2010 er overstået, indkaldes alle personer, som sagde ja til at være med, til et kort informationsmøde, hvor det bliver muligt at stille spørgsmål til bestyrelsen for fodboldafdelingen.
Vi vil snarest her på hjemmesiden lancere navnene på den fremtidige fodboldafdeling i Jelling fS, og vi takker for en helt igennem dejlig og motiverende modtagelse.
Det hele til gavn for såvel små som store fodboldben i Jelling fS.  




0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar