jellingfs

Nederlag til U15-piger

JfS Fodbold Nyheder
17. maj 2011 - 17:47 af: Flemming Linnebjerg

Chancer til scoringer blev ikke omsat.

I sæsonens første kamp tabte Jellings U15-piger med 4-1 på udebane mod VB.
Det gjorde de, fordi vejlenserne var mere boldsikre og i en langt bedre fysisk form, og præcis de to egenskaber gjorde sig atter gældende, da de to hold spillede "returkamp" i Jelling.

VB-mandskabet vandt igen, denne gang med 2-0 på en scoring i hver halvleg, og ikke mindst den fysiske tilstand hos spillerne på de to hold gjorde en forskel. VB-pigerne viste, hvad viljen til hård træning giver af kompetencer, mens Jelling-spillerne kæmpede det bedste de havde lært. Dog var trætheden hos mange Jelling-spillere synlig tidligt i kampen.

Hjemmeholdet bød dog også på scoringer undervejs, og blandt andet havde Silje en stor mulighed. Det samme havde Sofie Skov, som i slutningen af kampen rykkede frem i angrebet. Hun skaffede sig hurtigt en stor mulighed ved at kæmpe sig igennem et ellers solidt VB-forsvar, og Sofies afslutning fejlede heller ikke noget. Det gjorde VB-målmandens redning bestemt heller ikke, da hun med en fremragende parade forhindrede en Jelling-scoring.

Kort efter var Marie Buhl i en oplagt scoringsposition, men hun helkiksede i sit forsøg på at afslutte første gang midt for mål. VB havde dog også muligheder ud over de to scoringer, men Marie Louise og forsvaret kom i sidste øjeblik på tværs flere gange.
Sofie Skov blev kåret som kampens spiller.  
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar