Serie 3: Jelling fS-Vejle B: 1-1 (0-1) Mål: Allan Lind
Den afsluttende kamp om oprykning blev indledt med sejren over Hover IF i seneste runde. Denne gang skulle vi tage i mod Vejle B, der også ligger med i toppen. Og det blev en kamp med masser af muligheder - i begge ender. Vi starter bedst og er farligst i den første halve time. På en god dag ville vi være foran med 2 eller 3 nul. I slutningen af første omgang er det dog Vejle B der er farligst om som spiller bedst fodbold. Vi stivner og kan ikke rigtig finde løsninger i modvinden. Vejle B bringer sig foran i det 43. minut efter et langskud i bunden af målet. Det ser noget modløst ud det der leveres af spillerne i de orange trøjer. Et lyspunkt er der dog på dette tidspunkt. I denne kamp er vores keeper Michael Jakobsen helt outstanding. Han piller 3 friløbere og har flere gode aktioner. Stor værdi for os. Uden Michael var kampen slut for os inden pausen.
I anden halvleg får vi medvind og vi spiller betydeligt mere udfordrende og det skaber igen mange chancer, men uden at vi får sat trumf på. Eller - det vil sige - vi får udlignet i det 64. minut ved Allan Lind, der scorer sikkert efter flot oplæg af Allan Rand. Men i mange, alt for mange, andre situationer har vi muligheden for at tage alle 3 point, men desværre kikser vi på det skammeligste i afslutningerne. De sidste 5-10 minutter af kampen er ret underholdende. Der bliver åbnet i begge ender og kampen kunne have tippet til begge sider. Men det forbliver 1-1 og vi har stadig muligheden for at tilbageerobre førstepladsen. Det kræver dog først en sejr på lørdag mod FC Bedem og så efterfølgende en 3-målssejr i sidste rundes "finale" hjemme mod Tørring/Ølholm. Måske VB dog kan drille Tørring/Ølholm i næste runde. Det håber vi da!
Se stillingen i rækken her.