jellingfs

Måltyven slog til igen

JfS Fodbold Nyheder
11. maj 2011 - 08:15 af: Flemming Linnebjerg

U15-pigerne vandt en tæt udekamp mod Stensballe.


U15-piger B:
Stensballe IK-Jelling fS 0-2
Mål for Jelling: Sofie Uhrskov 2

Hun er set luske rundt før, og nu er den gal igen. Klubbens sødeste måltyv er på spil igen, og tirsdag aften stod hun med to scoringer bag U15-pigernes udesejr på 2-0 over Stensballe IK.

Mandag aften scorede Sofie Uhrskov tre mål for U13-holdet, og dagen efter scorede hun begge målene for U15-holdet. Endnu engang viste hun, at det har stor værdi at være på det rette sted på rette tidspunkt.

Det var Sofie Uhrskov to gange i løbet af anden halvleg i Stensballe, og den første scoring var hun endda selv arkitekt bag. Hun modtog bolden og spillede med en perfekt aflevering Olivia fri. Olivia sprintede mod mål, men hendes afslutning ramte den ene målstolpe. Heldigvis ved en måltyv godt, det er vigtigt at følge med op, og Sofie Uhrskov sparkede 1-0 målet i nettet.

Lidt senere øgede hun tæt under mål til 2-0 efter Ninas fine forarbejde på venstrekanten, og det var kort efter et bragende Stensballe-forsøg på stolpen hos en ellers stort set arbejdsløs Marie Louise i Jelling-målet.
I første halvleg var Jelling-spillerne tæt på scoring en enkelt gang, men Helles langskud ramte oversiden af overliggeren.

Sofie Uhrskov var en vigtig og dygtig spiller på dagen, men i forsvaret præsterede Mathilde vel nok sit livs kamp. Hun spillede forrygende, var først på boldene, kæmpede hårdt hele kampen - det var en helt suveræn kamp af hende.

Mathilde blev da også fortjent kåret til kampens spiller af holdkammeraterne - tæt forfulgt af Sofie Uhrskov.

Se stillingen i rækken her.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar