jellingfs

Landskamp i rødt og hvidt - og orange

JfS Fodbold Nyheder
25. oktober 2009 - 10:00 af: Per Falborg

Jelling-piger til VM-kvalifikationskamp på Vejle Stadion, både på og uden for banen.

Der var Jelling-piger både på tribunen og på banen på Vejle Stadion, da det danske kvindelandshold lørdag mødte Georgien i en VM-kvalifikationskamp.

Jellings U-8 og U-9 piger gik på banen i de orange Jelling-trøjer som maskotter for de georgiske spillere.

Og da også U-15 pigeafdelingen havde arrangeret en tur til landskampen, var der i alt omkring 80 pigespillere, forældre og søskende fra Jelling blandt de 3400 tilskuere på Vejle Stadion.

Der var dog ikke meget held ved de orange maskotter, set fra et georgisk synspunkt: Georgien var totalt overmatchet mod et stærkt dansk landshold, som vandt med rekordcifrene 15-0.

Læs mere om landskampen her.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar