jellingfs

Kun få ledige pladser på fodboldskole i Jelling i uge 30

JfS Fodbold Nyheder
18. maj 2011 - 00:23 af: Jesper Kruse

Billetsalget til DBU's fodboldskole i Jelling lukker tirsdag den 31. maj.



Sidste chance: Få ledige pladser på DBU's Fodboldskole i Jelling i uge 30
Billetsalget lukker tirsdag den 31. Maj kl. 23.59

Billetterne til DBUs Fodboldskoler sælges via BilletNet på www.billetnet.dk eller ved et BilletNet-salgsted nær dig. Læs mere om tilmeldingen på www.dbu.dk/fodboldskole.

Det er sjovt, det er lærerigt, og du får masser af mulighed for at spille fodbold med vennerne!

En fodboldskoleuge er en uge i fodboldens og legens tegn. DBUs Fodboldskole er for alle fodboldglade piger og drenge årgang 1997-2003 - uanset fodboldfærdigheder.
Temaet er "Træn som de unge stjerner". Et tema der i høj grad knytter sig til DBUs koncept inden for dansk børne-og ungdomsfodbold, hvor udgangspunktet er, at al træning skal være med bold, der spilles på mindre baner og med flere boldberøringer. Dette giver deltagerne god mulighed for at lære alle tekniske færdigheder i spilrelaterede situationer. Læs mere om årets tema på www.dbu.dk/fodboldskole.

Spillerne inddeles efter alder i grupper med maksimum 16 piger/drenge i hver, og så vidt muligt forsøges det også at lave rene pigegrupper. Der vil således blive rig lejlighed til at sparke, drible og heade til bolden under kyndig vejledning af vores dygtige fodboldskoletrænere.

DBU lægger vægt på, at trænerne har en basal fodboldmæssig baggrund.

Deltagerne bor hjemme, og må i samarbejde med deres forældre selv sørge for transporten til og fra fodboldskolen hver dag. Frokost skal medbringes, men der vil blive uddelt gratis frugt dagligt.

Deltag på DBUs Fodboldskole og få blandt andet?

- En uge med spændende og lærerig fodboldundervisning med hensyntagen til alder og niveau
- Muligheden for at møde nye venner
- Landsholdets flotte udebanetrøje (Hvid).
- Et diplom for deltagelse på DBUs Fodboldskole 2011.

Pris pr. deltager: kr. 715,- heraf gebyr til BilletNet på kr. 30,-

Læs mere om DBU Fodboldskole, årets tema og tilmelding på www.dbu.dk/fodboldskole. Derudover kan du læse mere om temaet, og eksempler på, hvad man laver og lærer på DBU Fodboldskole.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar