jellingfs

Knæproblemer gav ingen problemer

JfS Fodbold Nyheder
1. maj 2011 - 09:47 af: Flemming Linnebjerg

U15-pigerne vandt med hele 7-1 over Hovedgaard.




Forud for U 15-pigernes hjemmekamp mod Hovedgaard var Emma plaget af en knæskade, men det var meget svært at se på hende, da kampen først gik i gang.
U15-pigerne vandt med hele 7-1, og Emma var involveret i hjemmeholdets første fire scoringer.
Først firsttimede hun Olivias fine pasning perfekt i nettet, dernæst stod hun bag oplægget til Sofie Stjernholms mål til 2-0, som også var pausestillingen.

I anden halvleg fortsatte Emma sin opvisning, da hun bragede 3-0 målet i nettet på et flot langskud, og endelig byttede hun roller med Olivia, da Emma serverede en perfekt aflevering, som Olivia sendte i nettet til 4-0.
Olivia var på pletten igen, da Sara Westerberg stod for en fin aflevering, og 5-0 føringen var rar at have, da Jelling-forsvaret sløsede lidt, så Hovedgaard reducerede til 1-5 på en flot afslutning.

Hjemmeholdet holdt dog ikke fyraften endnu, og Astrid scorede til 6-1, inden Helle sluttede af med en fin scoring til 7-1.
Hovedgaard er i denne sæson i gang med den første sæson med 11-mandsfodbold, og på den baggrund gjorde gæsterne det fint, men Jellings større rutine på 11-mandsbanen gjorde udslaget. Hos værterne var der fine præstationer af Emma, Olivia og Sofie Skov, men generelt leverede alle spillere en godkendt indsats.

Emma og Olivia delte æren som kampens spiller.

Se stillingen i rækken her.






























0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar