jellingfs
Til forsiden
Sponsorer
Om denne side
Sjove og nyttige links
Søg
Jellings førstehold holdt nullet og slog Bredballe
JfS Fodbold Nyheder
22. august 2010 - 10:53
af: Christian Thorne
Allan Lind scorede begge mål, men målmand Michael Jacobsens redninger var lige så afgørende i 2-0 sejren fredag aften.
Serie 3:
Jelling fS - Bredballe IF: 2-0 (0-0)
Mål: Allan Lind 2
Fredag aften spillede førsteholdet første hjemmekamp i serie 3. Vores sæson blev indledt på udebane mod Firehøje, der resulterede i en 5-3 sejr, hvilket var nok til at tage førstepladsen i puljen. Og efter kampen mod Bredballe er vi stadig i besiddelse af denne.
Kampen starter meget lige og begge hold forsøger at få overtaget. Midt i første halvleg sidder vi på kampen og vi producerer nogle ret flotte kombinationer, der giver flere rigtig gode muligheder. Men Bredballe viser også tænder ind i mellem og begge hold går til pause uden scoringer.
I pausen taler vi om, at vi har overtaget og vi skal blive ved med at kombinere hurtigt og lave de ekstra løb der skal til.
Starten af anden omgang bliver lige modsat. Bredballe har téten og nu sidder de højt i banen. Dog er der ét stort lyspunkt, noget af det vigtigste i fodbold, nemlig mål. Allan Lind bliver fra anden halvlegs start skiftet ind i angrebet og efter kun et enkelt minut på banen kvitterer han med føringsmålet efter flot forarbejde af anfører Claus Ottesen.
Men Bredballe sidder på kampen og presser os til at levere noget kummerligt fodbold. Midtbanen er i denne fase ikke-eksisterende og forsvaret ret frustreret. Men vi arbejder hårdt. Så hårdt at vi kommer tilbage i kampen.
Undervejs skal vi dog prise og lykkelige for vores keeper Michael Jacobsen, som leverer især én fantastisk redning, ja man fristes næsten til at bruge ordet "verdensklasse", men det er måske at tage munden for fuld, når vi nu trods alt spiller serie 3. Men det lykkedes helt uforståeligt Michael at hente en afslutning helt nede ved roden af stolpen. En afslutning alle troede gik ind, selv Jacobsen. Men fantastisk redning. Jacobsen blev stemt ind som dagens spiller.
I løbet af anden halvleg får vi kæmpet os tilbage og vi får overtaget igen. Emil Brudsgård er i flere situationer helt ustyrlig og han udfordrer igen og igen. Også Henrik Basse viser stor løbevillighed. Mange gange tilbyder vores højre back sig højt i banen ? og bliver der slået kontra er han ikke bleg for fremragende returløb.
I det 79. minut afgøres kampen. Igen er det Allan Lind der smasker bolden i netmaskerne. Denne gang efter flot indlæg fra angrebskollega Anders Barkholt, der har driblet sig fri på højre. Resten af kampen er vores. Vi kommer med mange giftige angreb, dog uden videre scoring. Vi vinder en fortjent sejr, men må også konstatere, at modstanderne i vitale dele af kampen kunne være lukket ind, men tak til ham der må tage med hænder. Også Kenneth "85" Jensen spiller en flot kamp i det centrale forsvar, hvor han med kølighed - nogle vil mene dristighed - sørger for at lukke Bredballes angribere ned.
Allerede på torsdag er vi i aktion igen, hvor vi tager til Vinding. Lad os endeligt tilføje 3 point mere på kontoen.
Se stillingen i rækken her.
Del nyheden...
|
0 kommentarer
Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
© Jelling fS Fodbold - Gormshallen, Kathrinelund 1, 7300 Jelling - Webansvarlig: Per Falborg 7587 2800 falborg@hotmail.com