jellingfs

Jelling-kvinder ligner et tophold

JfS Fodbold Nyheder
4. september 2011 - 23:23 af: Per Falborg

Haderslev var en hård nød at knække, men det endte alligevel med en 6-2 sejr til Jelling, som dermed holder fast i andenpladsen i serie 1.



Serie 1, kvinder:
Haderslev FK-Jelling fS 2-6 (1-3)
0-1 Maja Kruse (22.), 1-1 (28.), 1-2 Line Christensen (35.), 1-3 Maja Kruse (41.), 2-3 (46.), 2-4 Kaja Borup (61.), 2-5 Kaja Borup (67.), 2-6 Kaja Borup (87.)

Sidste gang, Jellings kvindehold var oppe at snuse til serie 1 - i efteråret 2010 - blev det en kort fornøjelse: Jelling sluttede næstsidst og rykkede ned i serie 2 igen med det samme.
Men denne gang ser det ud til, at Jellings oprykkere har en mulighed for at få et lidt længere ophold i serie 1.
I hvert fald har de orange indtaget andenpladsen i denne sæsons serie 1-pulje, hvor kun det suveræne tophold fra Sønderborg har besejret Jelling.

Søndagens kamp i Haderslev gav en 6-2 sejr, som lyder mere sikker end den egentlig var.
Haderslev-kvinderne var fysisk stærkere end Jellings, og de blev ved med at lægge pres på gæsterne i hele kampen, uanset hvad stillingen var.
Men Jelling havde til gengæld en dødsensfarlig trio i Line Christensen, Maja Kruse og Kaja Borup, som med stort anlagt angrebsspil skabte masser af chancer. Nogle af dem blev misbrugt - blandt andet to friløbere i de første fire minutter - men seks af dem blev udnyttet til tre flotte scoringer i hver halvleg.
Og da resten af Jelling-holdet kæmpede fortrinligt over hele banen, kunne slutresultatet kun blive en sejr til Jelling.

Også Jellings andethold i serie 2 har sat sig på andenpladsen i deres række.
Torsdag vandt Jelling med sikre 3-0 over Give/Thyregod.

Se stillingen i serie 1 her.

Se stillingen i serie 2 her.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar