Har du gamle billeder af din bedstefar i old school shorts og sømbeslåede fodboldstøvler? Har du sjove anekdoter fra en kamp i Hvejsel i 1965? Eller har du det totale overblik over fodboldens udvikling i Jelling og omegn?
Kort sagt: Kan du bidrage til, at vi på denne side kan fortælle om fodboldens historiske udvikling frem til det, der i dag er Jelling fS Fodbold, så hører vi gerne fra dig.
Kontakt Flemming Linnebjerg på linnebjerg@jellingnet.dk - Telefon 7587 0544
eller Per Falborg på falborg@hotmail.com - Telefon 7587 2800
Fodbold siden 1900
Man har i mange år ment, at fodboldklubben i Jelling blev stiftet i 1904. Men i lokalhistorisk "Årsskrift 2001" blev det påvist at der er spillet fodbold under Håndværkerforeningen i 1900 og Boldklubben FREM blev stiftet i 1902.
Jelling forenede Sportsklubber er stiftet den 12. oktober 1966 ved en sammenslutning af Jelling Boldklub, Hvejsel Skytte, Gymnastik- og Idrætsforening og Kollerup-Vindelev Skytte Gymnastik- og Idrætsforening. Hver af de 3 foreninger har en lang historie bag sig. (kilde: www.jyskfodboldhistorie.dk)
Læs mere om Jelling ældste fodboldhistorie her på jyskfodboldhistorie.dk