| Serie 3:
Jelling fS - Firehøje IF: 1-1 (0-1) Lad os bare slå det fast med det samme. Vi spiller ikke godt for tiden. Slet ikke godt. Men lørdag rakte det til et point mod rækkens bundprop fra Firehøje IF. Allerede i det 2. minut er vi bagud efter vi har smidt en dårlig aflevering på midten af banen. Bolden spilles hurtigt ned i vort forsvar, som slet ikke er parate på situationen. Resten af kampen er (næsten) ikke værd at skrive om. Og træls er det også, at vi i de indledende minutter må skifte Kenneth T. Jensen ud. Han får et trælår og kommer ikke spil igen i denne kamp. Midt i første halvleg har vi noget vi der minder om et pres på modstanderen. I flere situationer er vi farlige i det lille felt, men mange modstandere klumpet sammen i feltet får sparket alle farlige forsøg væk. Resten af kampen er præget af halvdårligt spil fra begge mandskaber og især begge holds midtbane ser svage ud. Kanterne var så godt som ikke-eksisterende. Og selv om hver enkelt spiller har de bedste intentioner lydmæssigt, så bliver det bare ikke overført til støvlerne. Nok en kollektiv offday afsluttes dog opkvikkende. I det 92. minut huserer Kenneth Sigtenbjerggaard i feltet, hvor han snitter et lang indkast videre til Allan Lind, der så igen snitter bolden i nettet. Heldigt 1-1. I hvert fald heldigt at score i overtiden. På tidligere tidspunkter i anden halvleg har vi enkelte muligheder. Bl.a. slider Søren Bordinggaard sig igennem på venstre flanke et par gange og det er lige ved at blive farlig. Claus Tønder har også et godt forsøg efter frispilning af Anders Barkholt. Chancer der scores på, når man har "medvind" og "tur i den". Desværre er der mere gåtur end løbetur over os. Hvis vi skal gøre os gældende i de resterende 5 kampe MÅ og SKAL vi arbejde hårdere. Længere er den ikke. Slutteligt et tillykke til unge Troels Knudsen, der fik sin debut på klubbens førstehold. Troels er en vellidt og seriøs spiller, som vi helt sikkert kommer til at se mere til. Se stillingen i rækken her. |