U18-piger A:
Jelling fS-Horsens SIK 2-2 (1-0)
Mål: 1-0 Viola Jensen (37. minut), 1-1 (44.), 1-2 (69.), 2-2 Cecilie Bendixen (76.) På grund af en flyttet kamp og en aflyst kamp skulle U18-pigernes andethold helt frem til den sjettesidste dag i august, før de kom i kamp i A-rækken.
Indtil tre et halvt minut før tid lignede det et nederlag til Jelling-pigerne, som var bagud 1-2. Men på det tidspunkt tog Cecilie Bendixen - i sin første turneringskamp for Jelling - sagen i egen hånd: Hun tog et par gode træk i højresiden og sluttede af med at sparke bolden over i det fjerneste hjørne. Et perlemål og en dejlig afslutning på en fin kamp, som dermed også fik et rimeligt slutresultat.
Jelling-holdet er sammensat af piger, der er vendt hjem fra efterskole, nyoprykkede piger fra årgang 95, og i denne kamp tre spillere, der er kommet udefra: Ud over Cecilie Bendixen, der er kommet fra Tørring, spillede også de tidligere Thyregod-spillere Maria Krogh og Maria Rasmussen deres første kamp for Jelling.
Desuden var målmand Marie-Louise Larsen i denne kamp udlånt fra U15-pigerne. Og med sådan en "sammenkogt ret" af spillere, der ikke kender hinanden særlig godt, var det meget naturligt, at de første 15-20 minutter blev en rodet forestilling, hvor alle lige skulle finde sig til rette i deres rolle på holdet.
Men derefter begyndte der at komme struktur på Jelling-spillet mod et også ganske stærkt Horsens-hold, og kort før pausen kom målet til 1-0: En flot aflevering fra Mette Christensen endte hos Viola Jensen, der med en fantastisk flot første berøring trak bolden forbi en Horsens-forsvarer, hvorefter hun placerede bolden sikkert i det korte hjørne.
Desværre udlignede Horsens kort efter pausen, da to Jelling-spillere i deres iver efter at få bolden væk fik scoret selvmål.
Og selv om Jelling-pigerne spillede en fin anden halvleg og producerede adskillige målchancer, blev det Horsens, der kom på 2-1 godt 10 minutter før tid på et godt fladt skud.
Men heldigvis sørgede Cecilie Bendixen altså for at få Jelling på pointtavlen i sæsonpremieren med sit flotte mål til sidst.
Hun blev da også valgt til kampens spiller - sammen med Viola Jensen. De to målscorere fik hver tre stemmer. Se stillingen i rækken her. | | | | | | | |