Fine takter uden fire af de bedste JfS Fodbold Nyheder 27. marts 2011 - 12:01 af: Per Falborg Efter oprykningen til B1 skal Jellings U17-drenge i år op i et højere gear. Det gear fandt de i træningskampen mod Vejle Kammeraterne, der blev slået 4-2. | | | | | | | | | | | | | | | | | U17-drenge B1, træningskamp:
Jelling-Vejle Kammeraterne 4-2 (2-2)
Mål: Claes Vohlert 2, Kristian Roland, Frederik Poulsen
I efteråret havde Jellings U17-drenge det nogle gange lidt for nemt i B2-rækken, hvor kun FC Ådalen var en værdig modstander.
Så efter oprykningen til B1-rækken skal drengene nu op i et højere gear for at være med.
Det var meget tydeligt i årets første træningskamp for to uger siden i Juelsminde, hvor Jelling fik tæv med 8-4 af en modstander, som spillede hurtigere og bedre - men også meget mere fysisk - end Jellings spillere var vant til i efteråret.
Det samme billede tegnede sig i lørdagens træningskamp hjemme i Jelling mod Vejle Kammeraterne.
Men allerede nu ser det ud til, at Jelling-drengene har indrettet sig efter de noget stærkere modstandere.
Kammeraterne har mange individuelt dygtige spillere, som også har lært at bruge musklerne. Og de viste i øvrigt også et trick eller to i kategorien svinestreger.
Men det lod Jellings drenge sig ikke slå ud af. De lod sig ikke provokere, men holdt sig til fodboldspillet i en kamp, hvor niveauet var overraskende højt - når man tager det tidlige tidspunkt på sæsonen og den hårde og ujævne bane i betragtning.
Resultatet 4-2 til Jelling var endnu mere imponerende, når man så på, hvem af Jellings spillere, der sad udenfor: Anders Bundgaard, Mads Ole Christensen og Mikkel Melgaard var skadet og slet ikke omklædt. Og midt i første halvleg fik de selskab af Mads Bendixen, der vred om på anklen. Inden da havde han været Jellings klart bedste spiller.
Blandt andet var det mod ham, der blev begået straffespark, så Claes Vohlert kunne score til 1-0.
Claes scorede også til 2-1 på kampens flotteste mål på et flyvende hovedstød efter et indlæg fra højre, som Emil Christiansen fra bageste stolpe med hovedet dirigerede tilbage ind foran mål til Claes.
Kammeraterne udlignede til 2-2 inden pausen, men Kristian Roland (igen et hovedstød) og lynhurtige Frederik Poulsen scorede i anden halvleg til slutresultatet 4-2. | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |