jellingfs

Endelig en sejr igen - og en debut Carsten aldrig glemmer

JfS Fodbold Nyheder
1. november 2009 - 19:45 af: Christian Thorne

I sæsonens sidste hjemmekamp mod Ammitsbøl lykkedes det endelig for både Allan Lind og Martin Madsen at komme på scoringslisten.

Serie 2:
Jelling fS - Ammitsbøl SG&I: 4-2 (1-2) 
Mål: Allan Lind, Emil Brudsgård, Martin Madsen, Jesper Haumann

Lørdag spillede vi sidste hjemmekamp på Jelling Stadion og det var en kamp, hvor vi havde mange ting på programmet. 
Carsten Andersen skulle have sin debut på Jellings bedste mandskab og vi ville gerne hjælpe ham til at få en god én af slagsen.
Allan Lind havde trods flere gode tilbud endnu ikke scoret på førsteholdet, så vi havde joket med, at vi var begyndt at arrangere træningskampe til weekenderne efter sæsonafslutningen, da vi ikke ville stoppe før Allan fik scoret. 
Desuden tvivlede også anfører Martin Madsen meget på om han selv ville score i sæsonen. 
Og i det hele taget så ville vi jo gerne vinde en kamp igen, efter kun at have fået 1 sølle point i de seneste 4 kampe.

3 ud af nævnte 4 ting lykkedes:

1) Allan Lind fik scoret
Juhu!!! Efter kun 5 spillede minutter finter tilbagevendte Claus Ottesen sig igennem i venstre og serverer en flad pasning i det lille felt til en frigjort Allan Lind, der sikkert sætter sin inderside på og bringer os i front. Fedt for holdet - og meget personligt er jeg også meget glad på Allans vegne. Han har gjort rigtig mange ting rigtigt på det seneste - på nær det at score. God forløsning.

2) Carstens mindeværdige debut
Carsten spillede faktisk rigtig fint fra start. Løste de defensive pligter fra sin højre back uden anmærkninger. Men i det 18. spilminut måtte han så sande, at benspænd som bagerste mand giver rødt kort. Og dermed kan debuten helt sikkert huskes.

Ammitsbøl scorede sikkert til udligning 1-1. Og nu går der desværre rigtig forvirring i tingene. Trods en hurtig rokade sejler vi rundt og Ammitsbøl er farlige igen. Der går kun yderligt 3 minutter og vi er bagud 2-1.
Det ser i denne periode endog noget problematisk ud for os og der kommer til at opstår endnu nogle store muligheder til modstanderen. I slutning af halvlegen er vi dog godt med igen, men pausen efter 45 minutter og dog alligevel kærkommen.

I pausen foretager jeg nogle justeringer. Vi satser på at vi trods 10 mod 11 godt kan holde stand, så systemet hedder 3-5-2 fra start. I øvrigt har Ammitsbøl også en mand ude med gult de første 8-9 minutter. Og vi kommer rigtig godt i gang. Spillernes vilje lyser ud af dem og vi lægger et godt pres på modstanderne. Med 3 i den bagerste kæde er vi godt klar over, at der vil komme situationer hvor vi bliver meget pressede. De kommer - og de bliver heldigvis afværgede.

I det 71. minut får vi udlignet. Emil Brudsgård kan for 3. kamp i træk strække armene i vejret efter en scoring. Denne gang med hovedet efter et hjørnespark. Flot af unge Brudsgård, der er i gang med at afslutte en særdeles god sæson fra hans side.

3) Martin Madsen fik også scoret
Med 9 minutter igen sparker Martin hjørne fra vores venstre side. Kampen igennem har han præsteret flere flotte hjørnespark, men dette spark er dagens absolut bedste. Bolden placeres helt over i det lange hjørne og Madsen bringer os i front med 3-2.

4) Vi vinder kampen
I slutfasen taber et par modstandere kasketten, hvilket udløser 2 røde kort. Som jeg ser det er det et tegn på frustration og måske kulminationen på en træls sæson, hvor man rykker ned i serie 3. men ærgerligt for kampen, for Ammitsbøl lignede ikke en nedrykker i store dele af kampen.  Umiddelbart efter Madsen scorer på hjørne skifter jeg ham ud. Han har arbejdet hårdt og kan heldigvis grine af udskiftningen, hvilket ellers ikke lige kendetegner vores anfører i en sådan situation. 
Unge Jesper Haumann kommer på banen igen efter et kort pusterum på bænken. Og i sin første boldberøring efter indskiftningen scorer han vort 4. mål i kampen og sit 2. i sæsonen.

Slutfacit 4-2 til os, fremragende. Og efter de andre kampe i rækken er færdigspillet kan vi konstatere, at vi er tilbage på vores 3. plads, som vi meget gerne vil slutte på efter sidste runde på lørdag, hvor vi gæster BPI. 
Desuden kan vi sige tillykke til Erritsø, der med en overbevisende 4-0 sejr i Nr. Snede har indløst oprykningsbillet. Erritsø er efter min mening også det bedste hold i denne sæson - og vi kan glæde os over to gange uafgjort mod det kommende serie 1 hold.

Se stillingen i rækken her.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar