En sikker sejr i fødselsdagsgave JfS Fodbold Nyheder 20. september 2010 - 00:23 af: Mette Heidemann Målfesten udeblev, og U17-drengene måtte "nøjes" med 3-0 mod Bredballe. | | | | | | | | | | | | | | | | |
U17-Drenge B:
Jelling fS-Bredballe IF 3-0 (2-0)
På trænerens og en af spillernes fødselsdag kunne man jo godt på sidelinien have forventet både målfest og lagkage. I stedet måtte vi nøjes med masser af målchancer, en velspillet kamp og en sikker sejr i sol, regn og blæst.
Hjemmeholdet mødte frem til kampen med 12 points i bagagen mod Bredballes ene point og en målscore på minus 21. Så odds var jo gode for en Jellingsejr, og drengene, som indtil nu har scoret 33 gange, havde nok også sat næsen op efter mange mål. Sådan blev det ikke, for Bredballes bedste spiller var en målmand, der stod i vejen for ufatteligt mange Jellingskud i kampens løb.
Det startede allerede i det 5. minut, hvor Jelling fik straffespark. Et ganske udmærket spark af Lasse, som sad nederst ved venstre stolpe - men der var målmanden desværre også. Så gik der ellers 30 minutter, hvor det ind imellem lignede spil til et mål og hvor boldene fløj om ørerne på Bredballes forsvar, inden Thomas med et flot løb i højre siden bragte Jelling foran 1-0. Fem minutter senere fik Jelling frispark lidt udenfor feltet og efter klumpspil fik fødselar Mads den sidste fod på til 2-0.
Offensivt lignede anden halvleg en gentagelse - masser af flot spil, gode kombinationer og chancer til mange (i flæng kan nævnes Claes, Mads Ole, Mads og Thomas som alle var tæt på flere gange). Først efter omkring 25 minutters spil lykkedes det Mads at give holdet nok en gave med et flot mål til 3-0.
Og så nok om angrebspillet. For når det blev til en sikker sejr i dag skyldes det nemlig hele holdet og en super indsats af alle mand i kollektivet.
Emil havde ikke mange redninger at bryste sig af, men det var nu mest, fordi der stort set ikke blev skudt på ham. Var det så, fordi Bredballes angribere ikke var gode nok? Nej, de løb bare ind i en forsvarsmur, igen dygtigt anført af Mikkel med det store overblik, der sammen med Morten dannede en solid bagkæde som både i hovedspillet og ved jorden gjorde det hele rigtigt.
Og med to stærke backs i Kedde og Marnoukh, som satte masser af ting i gang og samtidig stoppede det, der skulle stoppes på kanterne. Det gav god plads til en velfungerende midtbanemaskine hvor Thomas, Mads, Mads Ole og Lasse fordelte banen mellem sig og hele tiden var farlige på boldene både i egne kombinationer og med opspil til de korthårede hurtigløbere Frederik og Claes i fronten. Indskiftede Mathias gjorde en god figur på midtbanen med offensivt spil og mange gode pasninger, og Emil på backpladsen skabte god uro frem ad banen.
Så kampens bedste spiller i dag var "hele holdet" - en god flok drenge (unge mænd, måske?) der spiller flot fodbold, fighter for hinanden og er gode sammen.
Og som helt sikkert er tilmeldt i den forkerte række - en række, der meget tydeligt "knækker", hvor nr. 1 og 2 har hhv. 18 og 15 points og nr. 3 har 7 points. Se stillingen i rækken her. | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |