| Lørdag den 14. november blev der holdt afslutningsfest for Jelling fS herresenior.
22 veloplagte spillere og trænere nød en god middag og lidt våde varer på Café Conrad. Traditionen tro blev der uddelt rosende ord og skulderklap.
Årets Spiller på serie 4 blev uddelt på en ret så festlig måde af træner Mads Andersen. Alle deltagere kunne SMS stemme på de spillere der havde spillet minimum 4 kampe. Den klare - og retfærdige - vinder blev Carsten Andersen. Også serie 2 holdet havde personer der skulle fremhæves. Henrik "Post" Kristensen fik en særlig tak for hjælpen i efteråret. Flot af Henrik at hjælpe i en sæson, hvor vi ellers ikke havde en målmand til rådighed efter Michael Jacobsens exit og Kenneth Fabers udlandsrejse.
Holdleder Martin Møller Kristensen blev hyldet for sin store og dedikerede indsats omkring holdet. Henrik Basse fik årets træningsflid efter en sæson med 20 ud af 25 træningspas. Kenneth Sigtenbjerggaard blev Årets Fighter, en stålsat og altid seriøs indstilling og vilje til at vinde. Claus Ottesen blev Årets Holdspiller - en spiller der altid prøver at fremelske positiv holdånd og som gør en ekstraordinær indsats for at alle skal føle sig velkommen på holdet og i klubben. Klubbens vandrerpokal og titlen som Årets Spiller på førsteholdet gik til Emil Brudsgård, der har haft en fantastisk god sæson i den orange trøje. Hele sæsonen igennem er Emil mødt op med en solid og seriøs holdning og har i kampene vist vilje til at vinde hver eneste gang. Emil har været en meget vigtig brik i det hurtige opspil og han har været både en dygtig oplægger og en farlig afslutter. Han blev holdets topscorer med 8 mål. Emil vil blive savnet i næste sæson, hvor en rejse til Sydamerika står på programmet. |