Serie 2, herrer:
Silkeborg Kammeraterne-Jelling fS: 7-0 (2-0)

Jeg har heldigvis aldrig prøvet noget lignende. Det er nok det mest positive, som jeg kan komme på efter kampen fredag aften på det lille Mariehøj Idrætsanlæg i Silkeborg, hvor vi mødte "Kammeraterne".

De er dog ikke blevet vore venner, slet ikke. For de gav os en ubehagelig, nedværdigende og fortvivlende oplevelse med en kæmpe lussing på hele 7-0.
Flere ændringer til kampen var nødvendige efter Henrik Basses karantæne, Anders Barkholts hjernerystelse, Jesper Krølles flækkede tå og Jesper Haumann afbud. Men på den anden side kunne vi hilse Emil Brudsgård, Kenneth Sigtenbjerggaard, Peter Barkholt og Anders Bøtcher velkommen tilbage i orange. Anders blev hevet ind på holdet sent fredag, og selv om Anders ikke har spillet i 2 år, så gjorde han faktisk en fin figur i front de sidste 45 minutter. Han er forfriskende pågående og aggressiv i sit spil.

Kampen startede for os meget usikkert. Jeg havde valgt at skifte fra et fladt 4-forsvar til 3 med sweeper og 1 som bagerste midtbane. Noget skulle der ske efter 5 nederlag på stribe. Efter 20 minutter gik jeg tilbage til vort normale forsvar. Bagud 2-0. De sidste 25 minutter af første omgang gik udmærket, hvor vi ind i mellem viser, at vi gerne vil være med i kampen. Dog uden at blive helt farlige.
Anden omgang starter ligesom første. "Kammeraterne" er først på alt, vinder alle dueller, løber og spiller forbi os. Vi er slet ikke villige til at tage de ekstra meter og byde dem ordentlig modstand. Modstanderne river os midt over i 45 minutter og scorer hele 5 gange, mens vi kan præstere én enkelt kvalificeret afslutning.
Det skal dog også nævnes, at "Kammeraterne" har en dag, hvor alt lykkedes for dem. De sender bl.a. to frispark direkte i krogen ? og et indlæg rammer en af vores i ryggen og går i mål.

For mig som træner er dette den værste kamp jeg nogensinde har oplevet, og for at gøre ondt værre, må jeg også undvære Claus Ottesen i en periode, da han i første halvleg udgik med en fiberskade. Men jeg glæder mig dog over, at truppen består af nogle glade gutter, der selv i den sorteste fodboldstund i omklædningsrummet efter kampen kunne finde lidt at smile af. Som det blev nævnt: "det tætteste vi kommer på en sejr i øjeblikket er en skrivebordssejr".
Men vi må op på hesten igen. Bunden er nået og det kan ikke blive værre. På lørdag gæster vi Lemming IF, der i skrivende stund er placeret på rækkens 2. plads. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at banke noget arbejdsvillighed ind i hovedet på hver enkelt spiller.