jellingfs
Til forsiden
Sponsorer
Om denne side
Sjove og nyttige links
Søg
Stadig nul point på kontoen for serie 2-holdet
JfS Fodbold Nyheder
25. april 2010 - 15:11
af: Christian Thorne
Bittert nederlag på udebane mod Silkeborg Boldklub på 3-2.
Serie 2, herrer:
Silkeborg Boldklub-Jelling fS 3-2
Mål for Jelling: Allan Lind 2
4. kamp i foråret resulterede for fjerde gang i et etmålsnederlag.
Kampen startede meget underholdende og efter små 20 minutter stod der 2-2 på resultattavlen. Jelling startede med en scoring i det 9. minut, hvor 200 kamps jubilar Allan Lind kommer først på bolden og scorer sikkert.
Blot to minutter efter har Silkeborg B udlignet. Vort forsvar så ikke godt ud. Det gjorde det bestemt heller ikke i det 18. minut, hvor en meget svag tilbagelægning mod en ellers velspillende keeper Kenneth Faber bliver opsnappet af en modstander, der kan score let.
Men jubilaren var ikke færdig endnu. Allan Lind havde lovet 2 kasser i dagens kamp, og sin anden scoring sætter han ind med et følt lob efter 20 spillede minutter.
Efter en svag start på kampen er det Jelling der spiller det bedste fodbold og det bliver til endnu nogle farlige tilbud, bl.a. til tilbagevendte Filip Dalengaard, hvis svage lob målmanden desværre nemt piller ned.
Efter pausen har vi bestemt fat i den lange ende og kun en !enkelt af Silkeborgs spillere giver os virkelige vanskeligheder. Desværre er det også denne spiller, som med 20 minutter tilbage af kampen fremtvinger et straffespark, der fløjtes efter klammeri, hvor den snu angriber fra Silkeborg sørger for at slippe trøjen først. Silkeborg udnytter deres eneste reelle mulighed i anden halvleg, som også afgør kampen.
I slutfasen er bl.a. Allan Lind meget tæt på scoring ved forreste stolpe, men det bliver kun til lige ved og næsten for de orange.
Igen i dag får vi et dumt gult kort lige netop i en periode, hvor vi har momentum. Det skal snart have en ende, for vi må konstatere, at skrøbeligheden er til at få øje på.
Lørdag den. 1. maj spiller vi så endeligt på hjemmebane igen, hvor vi kl. 13.00 tager i mod gæsterne fra Silkeborg IF, der måske endda stiller med en tidligere landsholdsspiller på banen. Jeg håber at have Thomas Andersen, Kenneth Sigtenbjerggaard og brødrende Barkholt til rådighed igen. Vi skal være nogle rigtig dårlige værter og nuppe alle 3 point. Det er dét der skal til nu!
Del nyheden...
|
0 kommentarer
Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
© Jelling fS Fodbold - Gormshallen, Kathrinelund 1, 7300 Jelling - Webansvarlig: Per Falborg 7587 2800 falborg@hotmail.com